Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Dokumentarfilm
November 2017
Danmark vandt
to IDFApriser
Onsdag blev vinderne ved verdens største dokumentarfilmfestival, IDFA i Amsterdam, hyldet ved en prisuddeling. Der var priser til to danske filmfolk.

Simon Lereng Wilmonts film "The Distant Barking of Dogs" vandt prisen for bedste film af et nyt talent, mens Trine Laier fik prisen for bedste interaktive fortælling for spillet "Yderst hemmeligt", som deltog i konkurrencen Digital Storytelling.

I alt tolv danske film, heraf fire i konkurrence, var inviteret til årets IDFA, der løber frem til søndag den 26. november.

Det krigshærgede Østukraine

"The Distant Barking of Dogs" tegner et portræt af tiårige Oleg og hans hverdag med bedstemoren i det krigshærgede Østukraine. Filmen fik disse ord med på vejen af juryen:

"Fascinerende karakterers sårbare liv på kanten af en krigszone. Vi var på et sted, hvor de fleste af os aldrig ville vove os hen, medmindre filmskaberen inviterede os. Naturlige scener fortæller om et hjertevarmt bånd mellem en bedstemor og hendes børnebørn. Karaktererne betror os og udfolder disse øjeblikke. Håndværket går op i en højere enhed i denne film, og det er ikke en nem opgave."

Simon Lereng Wilmont blev uddannet som dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2009. Han har senest instrueret to film om børn i elitesport, "Chikara – Sumobryderens søn" (2013) og "Fægtemesteren" (2014), der begge var udtaget til IDFA.

"The Distant Barking of Dogs" er produceret af Monica Hellström for Final Cut for Real med støtte fra Det Danske Filminstitut. En dansk premieredato er endnu ikke fastsat. Det er andet år i træk, at IDFAs talentpris går til en danske film. Sidste år fik Sine Skibsholt prisen for filmen "Dem vi var" om et ægtepar i krise efter mandens blodprop.

Yderligere information: Final Cut for Real.

Kilde: DFI

Gå tilbage


Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm, "The Distant Barking of Dogs", har fået talentprisen på IDFA Festivalen i Amsterdam. Flmen handler om tiårige Oleg i det krigshærgede Østukraine (foto Final Cut for Real).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+