Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Gran Canaria
December 2017
Præsidenten besøgte
'Far til Fire'-holdet
Den næste "Far til fire"-film, "Far til fire i solen", er ved at blive optaget på Gran Canaria. Præsident Antonio Morales Méndez er så interesseret i projektet, at han en dag kom og overværede optagelserne.

Det danske filmhold arbejder sammen med et spansk hold under den Gran Canariske incentive ordning. Det fik præsident Antonio Morales Méndez til at komme forbi filmsettet for at hilse på filmhold og skuespillere.

– Vi er glade for at være vært for et så velkendt projekt som dette på Gran Canaria, siger præsidenten. "Far til fire" er den første danske produktion, der optages på Gran Canaria med støtte fra den Gran Canariske incentive ordning, og hvor handlingen foregår på øen.

Henrik Møller-Sørensen og Hans Bülow Ungfelt, der producerer "Far til fire i solen" er naturligvis beærede over besøget – og nok så vigtigt, så er de glade for de optagelser, der indtil videre er kommet i kassen.

Fakta om filmen

Henrik Møller-Sørensen og Hans Bülow Ungfelt producerer for ASA Film Production A/S med Nordisk Film og 7Island Film som co-producenter, i samarbejde med TV 2 og med støtte fra DFI under Markedsordningen. Filmen distribueres af Nordisk Film Biografdistribution.

Optagelserne på Gran Canaria startede 6. november og forventes afsluttet 9. december.

Filmen instrueres af Martin Miehe-Renard og har Martin Brygmann som Far, Thomas Bo Larsen som Onkel Anders og børnene Elton Rokahaim Møller, Laura Lavigne Bie-Olsen, Mingus Hellemann Hassing og Coco Hjardemaal i de bærende roller.

"Far til fire i solen" er den anden film med dette hold. Den første, "Far til Fire på Toppen", fik solide anmeldelser og blev den publikumssucces, som producenten Henrik Møller-Sørensen havde håbet på.

Gå tilbage


Børnene fra "Far til fire i solen" er her fotograferet sammen med Gran Canarias præsident Antonio Morales Méndez (bageste række yderst til højre) og med filmens producenter og instruktør (foto Lorena Morin).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+