Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Nyansættelse
August 2018
Sound Hub Denmark
udvider ledelsesteamet
Den 1. september starter Rie Kold Pripsø hos Sound Hub Denmark som Chief Commercial Officer med ansvar for markedsføring, salg og opbygning af community-aktiviteter.

Rie Kold Pripsø har arbejdet hos Bang & Olufsen i 21 år med forskellige ansvarsområder, herunder som Key Account Manager, Product & Business Manager samt i stillinger indenfor indkøb og brand/marketing.

Hos Sound Hub Denmark får hun ansvaret for udvikling af klynge-fællesskabet og dets kommercielle muligheder, herunder styrkelse af SHDK-partnerskaber med både eksisterende og nye forretningspartnere.

Krævende opgave

– At sætte verdens første internationale lyd-tech videns- og erhvervsklynge i verden er ikke nogen let opgave, siger Peter Petersen, adm. dir. for Sound Hub Denmark, – men jeg er overbevist om at Rie Kold Pripsøs mangestrengede erfaring og hendes personlige engagement og initiativ vil gøre en mærkbar forskel, både når det gælder forretningsudvikling og etablering af nye partnerskaber.

– Audio og akustik er områder, jeg tidligere har beskæftiget mig med – senest hos Bang & Olufsen, hvor jeg har haft ansvar for at styre produkt- og forretningsoptimering i partnerskabet med Harman, siger Rie Kold Pripsø. – Opgaven var at få ægte Bang & Olufsen lydoplevelser ind i segmentet for biler i luksus- og premium-klassen, og før da var jeg produkt- og salgschef for audio i Bang & Olufsens kerneforretning. Det er engagementet og erfaringerne fra disse arbejdsområder, som jeg vil bruge til at bringe Sound Hub Denmark ud på verdenskortet.

Historien bag hub'en

Sound Hub Denmark blev etableret i starten af 2018 med en opstartsinvestering på 50 mio kr og 9.000 kvadratmeter lokaliteter i Bang & Olufsens tidligere udviklingsafdeling, hvor der både er lydmåligs- og testfaciliteter, værksteder og kontormuligheder.

Kravet til virksomheder eller personer, der ønsker at blive en del af Sound Hub Denmark er, at de på en eller anden måde skal beskæftige sig med lyd. Det kan eksempelvis være virksomheder og personer, som arbejder indenfor musikoptagelse, -distribution og -streaming, signalbehandling, eller lydgengivelse i højttalere og høretelefoner. Det kan også være folk som arbejder indenfor sundhedssektoren, hvor lyd kan bruges i behandling og terapi. Eller det kan være helt andre produkter eller områder, som på en eller anden vis relaterer sig til lyd.

Sound Hub Denmark arbejder i øjeblikket sammen med Accelerace på at rekruttere de første virksomheder til et særligt tilrettelagt acceleratorforløb indenfor lyd. Ansøgningsfristen er 24. august 2018.

Yderligere information om Sound Hub Denmark på www.soundhub.dk.

Gå tilbage


Sound Hub Denmark blev etableret i starten af 2018 i den bygning, som tidligere rummede Bang & Olufsens udviklingsafdeling. Her ses Peter Petersen og Rie Kold Pripsø foran bygningen.
Klik for større billede

Rie Kold Pripsø skal være med til at skabe forretningsudvikling og etablere nye partnerskaber i Sound Hub Denmark. Hun kommer fra et job hos Bang & Olufsen, som også har hovedsæde i Struer.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php