Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Sangeren har autisme
September 2018
Dansk musikvideo
hædres over hele verden
Det er usædvanligt, at en dansk musikvideo med en ukendt kunstner vækker opmærksomhed og vinder internationale priser. Men videoen med 40-årige Christian Nielsen har taget store dele af verden med storm. Sangen hedder "Jeg er et ganske særligt væsen".

I musikvideoen, som er instrueret af Marcus Mandal fra filmselskabet Citizen Dane, synger Christian Nielsen sin egen tekst. Den handler om ham selv og hans forhold til elverpiger, trolde – og naturen. For som han siger:

– Naturen den er min ven, for jeg føler at jeg kan forstå træerne der taler og dyrene. Jeg tror at træerne og stenene og sumpen og mosen og det hele det taler til mig.

Videoen er blevet til i samarbejde med Autismecenter Storstrøm, hvor Christian Nielsen bor.

– Det har været utroligt givende at filme med et skønt menneske som Christian. Og jeg håber da også at videoens succes kan bidrage til at skabe en større rummelighed blandt de mange mennesker, der nu får den at se, siger Marcus Mandal.

Musikken til sangen er skrevet af Susanne P. Hansen og Rolf Hansen.

International succes

Foreløbig har "Jeg er et ganske særligt væsen" ("I Am a Very Special Being") vundet Guld ved de amerikanske Top Indie Film Awards og Mindfield Film Festival, og den er blevet nomineret og/eller udvalgt til screening ved Los Angeles Film Awards (USA), Auckland International Film Festival (New Zealand), Hollywood Boulevard Film Festival (USA), Autismovie (Italien) og Film Festival Seize (Serbien).

Filmen kan ses på citizendane.dk.

Gå tilbage


Fra New Zealand til Hollywood er der stor interesse for videoen med Christian Nielsen, som har autisme, og for sangen "Jeg er et ganske særligt væsen". Filmen er instrueret af Marcus Mandal fra filmselskabet Citizen Dane.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php