Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Slidtage
September 2018
Fjernbetjeningen
begyndte at drille...
Fjernsynet kan holde i masser af år. Men så meget mere irriterende er det, når fjernbetjeningen bliver slidt, og man ikke længere kan trykke sig frem til sine yndlingskanaler!


Finn Nesgaard

Man ligger mageligt henslængt på sofaen og trykker sig frem til hvad man vil se på fjernsynsskærmen. Men langsomt begynder knappen med 1-tallet at fungere dårligt. Og snart efter følger 2-tallet efter...

Irriterende! Og hvor får man lige en ny fjernbetjening?

Jeg hører til den magelige type (i hvert fald når jeg ligger foran fjernsynet), så jeg levede med problemet og fandt nødløsninger, hvor jeg valgte programoversigten for derefter at hakke mig frem til det ønskede program. Men til sidst var det bare for meget. Og der er ikke nogen radiobutik i mit nærområde.

Søgning på nettet

Løsningen blev at søge på internettet, og det viste sig at være en forvirrende oplevelse, for der er ganske mange muligheder. Man kan naturligvis købe den originale fjernbetjening – den som ikke holdt i det lange løb. Jeg valgte i stedet en uoriginal fra Thomson, som laver fjernbetjeninger til alle mulige fjernsyn. Også til mit LG.

Og hvordan er det så gået?

Ja, den nye Thomson/LG fjernbetjening har stort set samme knapdesign som den gamle, og den virkede. Men der var dog et enkelt problem: Den kunne ikke aktivere fjernsynets netopkobling, og dermed var jeg blandt meget andet afskåret fra TV2 Play!

Brugsvejledningen

Jeg dristede mig derfor til at læse i brugsvejledningen, og ifølge den er der flere muligheder for tilpasning, hvis nogle funktioner skulle vise sig ikke at fungere som ventet. F.eks. kan Thomsons fjernbetjening lære hvad den skal gøre ved at kigge den gamle (originale) fjernbetjening dybt i IR-øjet.

Først skulle jeg dog vælge hvilken knap på den nye fjernbetjening, som skulle aktivere netopkoblingen, og her faldt valget nok på "Input", fordi internetmenuen også giver adgang til de øvrige input-muligheder. Eksempelvis HDMI.

Derefter lagde jeg de to fjernbetjeninger øje mod øje og fulgte manualens anvisninger. Og hurra, hurra – nu kan den nye fjernbetjening det hele og lidt til, for som noget nyt for mig, så har jeg nu også adgang til fjernsynets indbyggede brugsvejledning.

Og hvad så med prisen?

Tag udgangspunkt i 250 kroner, og se så om du kan finde en netbutik, der sælger fjernbetjeningen til en lavere pris. F.eks. 150 kr!

Gå tilbage


Finn Nesgaards fjernbetjening begyndte at drille, og i stedet for at købe en ny original fra LG, så valgte han at satse på en uoriginal fra fjernbetjenings-specialisten Thomson – i håb om at den vil holde bedre.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php