Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Teknologisk milepæl
Torsdag den 6. september 2018
Landets første mobilantenne
med 1.000 Mbit/s
For første gang har danske mobilkunder nu adgang til en internethastighed, der har rundet den magiske grænse på 1.000 Mbit/s. I første omgang har Telia åbnet for 1.000 Mbit/s i København. Men flere byer er på vej.

– 1.000 Mbit/s i mobilnettet symboliserer, hvor hurtigt det går med den digitale udvikling i disse år, siger Telia Danmarks teknologidirektør Henrik Kofod. – I 2016 gennemførte vi den første vellykkede 5G-test i Europa. Siden da har vi haft fuld fokus på fremtidens teknologier, ikke kun med hensyn til 5G og IoT, men også videreudvikling af 4G-teknologien, hvor vi altså nu har rundet 1.000 Mbit/s i et almindeligt åbent og kommercielt miljø.

Kun få mobiler kan være med

Det er dog stadig kun en lille håndfuld mobiltelefoner, der overhovedet understøtter så høje hastigheder.

– 1.000 Mbit/s en nærmest vanvittig hastighed til en mobiltelefon, der sjældent bruger mere end 3-4 Mbit/s, når det går rigtig højt, siger Henrik Kofod. – Men det skal ses i lyset af, at mobilteknologi er en såkaldt delt resurse, for de mobilkunder, der er koblet på samme mast, deles om mastens samlede kapacitet. Derfor giver det på nuværende tidspunkt også kun mening at opgradere til 1.000 Mbit/s på master, hvor rigtig mange mennesker er på nettet samtidigt.

I første omgang er der åbnet for 1.000 Mbit/s på en enkelt mast, er placeret i en sidegade til Kongens Nytorv i København. Men flere opgraderinger er på vej både i København og andre af landets største byer.


Gå tilbage

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php